Lokalhuset i Rødovre Lokal Nyt

FORTJENT TUR: Efter i 25 år at have lavet mad til gæsterne i Lokalhus Syd overvejer køkkenholdet, der torsdag aften vandt titlen som ’Årets Ildsjæl’ at bruge de 5000 kroner, som følger med, på en tur ud at spise. ”Det kunne være rart ikke at skulle lave maden selv,” enes de glade frivillige. Foto: Brian Poulsen Foto: Brian Poulsen

FORTJENT TUR: Efter i 25 år at have lavet mad til gæsterne i Lokalhus Syd overvejer køkkenholdet, der torsdag aften vandt titlen som ’Årets Ildsjæl’ at bruge de 5000 kroner, som følger med, på en tur ud at spise. ”Det kunne være rart ikke at skulle lave maden selv,” enes de glade frivillige. Foto: Brian Poulsen Foto: Brian Poulsen

Prisvindere: “Kunne være rart ikke at lave maden selv”

ÅRETS ILDSJÆL I 25 år har madholdet på Lokalhus Syd formet bøffer og skrællet kartofler til områdets sultne beboere. I torsdags kvitterede nogle af de mere tørstige med at sende titlen som Årets Ildsjæl i køkkenholdets retning.

Af André Bentsen – 11. december 2014, 20:38:59

Der var så mange ildsjæle til stede, da Årets fremmeste skulle findes, at det bogstavelig talt var godt, at brandmyndighederne ikke også var indstillet til en pris.

Der var en humoristisk alvor over socialchefens spøgefulde ord om brandsikkerheden, for der var faktisk så mange gæster på Ørbygård Plejehjem, at buffeten var rykket ind i de tilstødende lokaler.

Ikke mindre end 130 fremmødte gæster og 19 ret prisværdige kandidater ventede ved bordene på afsløringen.

”Der er rigtig mange nominerede, og det har været en meget vanskelig opgave at finde frem til, hvem der skal være Årets Ildsjæl,”

sagde formand for Socialudvalget, Britt Jensen (S) inden hun overlod mikrofonen til borgmesteren.

Som borger i byen brugte han lejligheden til at takke de frivillige for deres jætteindsats i lokalsamfundet.

”Rummet er fyldt med ildsjæle, og den førsteplads Rødovre har fået i social indsats hænger delvist på Jeres skuldre. Det er en indsats, der bliver gjort af medarbejdere, men også af frivillige, der er det stof, der kitter lokalsamfundet sammen,” sagde Erik Nielsen (S).

Som altid var der blomster og diplomer til samtlige nominerede, og det var virkelig en svær beslutning at vælge én vinder.

Alligevel faldt valget i år på madholdet i Lokalhus Syd. Ikke mindst på grund af den meget varme indstilling, sendt af brugerne af Prærien, der på Lokalhus Syd får et solidt måltid varmt mad for næsten ingen penge.

”Det var så fedt at se dem, da de vandt. Jeg sagde også til Per; nu skal du sgu ikke begynde at græde mand,” sagde en af indstillerne glad efter den store overraskelse.

Og netop det særlige forhold mellem kokke og gæster, er dét, der gør det hele værd for de frivillige i køkkenet.

”Det er mig magtpåliggende at understrege, hvor meget det betyder for os, at vi overhovedet er indstillet til den her pris af Prærien. Det er en flok, der kommer os spiser hos os. De er så søde og rare, og har det måske ikke altid lige nemt selv. At de så har overskud til at nominere os til sådan en pris, det er meget rørende,”

siger Bent Jensen, der har stået ved gryderne længe før Prærien overhovedet hed Prærien.

”Vi er et kollektivt køkkenhold, hvor alle byder ind med tingene. Meget ligger på rygraden, men vi bliver stadig overrasket over den glæde vi kan føle over modtagelsen af vores mad. Det er den glæde, der er drivkræften,”

siger kogekonen Anja Andersson inden Bent igen stjæler ordet:

”Det er sandt, hvad man siger. Det man giver som frivillig, får man betalt 100 gange igen.”

Klik nedenfor for at se artiklen i fuld størrelse.

rodovrelokalnyt_2014-12-17-18

Mere lokalhus nyt...